|
Tilbage
til oversigt
I 1994 var jeg så uheldig at falde
og brække min ene hofte, hvilket
medførte en skævhed i ryggen som bevirkede,
at jeg fik det meget dårligt rent fysisk.
Bl.a. havde jeg svært ved at sidde
på en stol i mere end 10 minutter ad gangen, hvilket
tvang mig til at rejse mig og gå rundt hele tiden.
Min daværende kiropraktor Torben
Bønnelykke anbefalede mig derfor, p.g.a. mit
konstante ubehag, at tage kontakt til Alexanderlærer
Birgitte Due.
Det blev en meget positiv oplevelse for
mig. Allerede efter første time
kunne jeg mærke en bedring i kroppen, bl.a. fordi
Birgitte lærte mig at
trække vejret rigtigt, så maveregion og
lændeparti blev mere afslappet.
Efterhånden fik Birgitte via Alexanderteknik
lært mig at ændre dårlige
vaner. Bl.a. lærte jeg at gå, stå
og sidde på den mest hensigtsmæssige
måde, hvorved der er blevet løst op for
tidligere hæmmende spændinger. Mine bevægelser
er således blevet mere frie og jeg har fået
en bedre og mere naturlig balance i kroppen.
Desuden vil jeg gerne sige at det ikke
kun er den fysiske del Birgitte fokuserer på i
forløbet, men hele personen, hvor
også den mentale side gennem samtale, nærhed
og omsorg, bliver et vigtigt led i Birgittes undervisning.
Det er nu 4-5 år siden jeg gik hos
Birgitte, og jeg har det stadig godt. I
dag har jeg ingen problemer med at sidde på en
stol i 1 1/2 time ad gangen, så længe jeg
blot af og til skifter stilling.
Ydermere synes jeg faktisk, at jeg har
fået en mere harmonisk krop, hvor langtidsvirkningen
bl.a. har fået nogle stationære hævelser
i anklerne til næsten helt at forsvinde.
For mig har Alexander teknik været
en investering i et godt liv, samt et led
i en spændende selvudvikling, og jeg kan kun varmt
anbefale Birgitte Due som den bedste og mest seriøse
lærer indenfor dette felt.
Har man yderligere spørgsmål
er man velkommen til at kontakte mig på e-mail:
ma_madsen@hotmail.com
Med venlig hilsen
Marianne Madsen
|